Velkommen til institutionen

Børnehaven Det lille akvarie er en lille og hyggelig børnehave med 2 afdelinger 

Filips afdeling med 35 børn og Lodivej med 40 børn

I Det lille akvarie har vi fokus på  anerkendelse, struktur og vi har en kultur hvor børnene skal kunne føle tryghed, velvære og hvor de kan knytte venskaber, samt trygge relationer

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn.

Pr. 1.1.2013 fusionerede Sundkirkens Menighedsbørnehave med Filips Sogns Børnehave og blev til ”Det lille akvarie”. Vi er i alt 75 børn og 12 voksne fordelt i to afdelinger.

I det lille akvarie er der en leder og en afdelingsleder, som er i begge afdelinger.

Vi har to fysisk adskilte afdelinger, den ene med adresse på Lodivej med 40 børn, og den anden med adresse på Kastrupvej med 35 børn. Vi er en personalegruppe med et tæt samarbejde; vi afholder fælles personalemøder, personale dage, tager på kurser sammen, og vi hjælper hinanden i begge afdelinger ved sygdom og ferie.

Vi er en personalegruppe som har det sjovt og hyggeligt sammen, og som har lyst til at hjælpe hinanden når der er brug for det.

Den pædagogiske linje er ens i begge afdelinger, og det er vigtigt for os at alle føler sig trygge, og at børnehaven er et rart sted at være.

 

Følg barnets hverdag og trivsel på KbhBarn

I Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune værdsætter vi det tætte samarbejde med forældrene. 

Derfor har alle forældre i kommunale og selvejende institutioner nu mulighed for at få adgang til hurtigere og lettere dialog med deres barns institution.

Systemet der gør dette muligt hedder KbhBarn. KbhBarn gør det muligt at følge barnets hverdag og trivsel digitalt via hjemmeside, intranet og apps.

Tilsyns rapport 2019

Sociale relationer - barn/voksenkontakten


Indsats

Vedligeholdelse af indsats

Begrundelse
Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.

I Det Lille Akvarie bliver der holdt samling hver dag i alle grupper. Her bliver dagens program gennemgået og børnene råber hinanden op, på skift. Dagens gang bliver også visuelt illustreret og gennemgået flere gange om dagen, så alle børn – også de udsatte børn, hele tiden har et overblik over hvad der skal ske.
Ofte er børnene inddelt i mindre grupper om formiddagen. Grupperne er inddelt efter alder, på tværs af stuerne.
Børnene og de voksne har faste pladser under frokosten, hvilket giver ro og tryghed for børnene. Det betyder samtidig, at de voksne har en kontinuerlig fornemmelse af de enkelte børns trivsel og der er mulighed for at være nærværende i dialogen med børnene.
I Det Lille Akvarie, er medarbejderne meget opmærksomme på at give positive anvisninger til børnene, så der hele tiden er fokus på hvad børnene, gerne må.

Anbefaling
Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.

Inklusion og fællesskab


Indsats

Tilpasning af indsats

Begrundelse
Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.

I planlægningen af hverdagen, bliver der taget højde for børnenes sociale relationer. De mindre grupper bliver ofte blandet af de to stuer, så mulighederne for legekammerater bliver bredere. Indimellem kan det også være en udvej, at børnene skifter stue, hvis der er flere legekammerater på den anden stue.
Hvis et barn har det svært, bliver der prioriteret at den samme voksne er omkring barnet og familien i en periode. Dette bliver prioriteret for at kunne følge op på barnets trivsel og de aftaler der indgås i personalegruppen og med forældrene omkring barnet.
Der bliver afholdt stuemøder en gang om ugen og p-møder en gang om måneden.
Børnene bliver gennemgået med jævne mellemrum. TOPI og TRAS bliver anvendt som ramme for drøftelserne.
Hvis et barn ændrer adfærd, bliver det bemærket og håndteret med det samme. Det kan fx være et barn, der virker træt og uoplagt. Her er den tætte forældrekontakt vigtig og oplevelserne vil blive vendt med forældrene med det samme.

Anbefaling
Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.

Under tilsynsdialogen havde vi en lang snak om hvordan de voksne kan understøtte og blive mere deltagende i børnenes leg. Dette for at styrke en kultur, hvor fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed og sociale kompetencer er i højsædet. Børn sanser med hele kroppen og der skal være plads til at udfolde sig og det skal være sjovt at gå i børnehave!
Derudover vil jeg anbefale børnehaven at arbejde med de pædagogiske rutiner. Fx i overgangen til frokost og i selve måltidet. Hvordan kan børnene blive inddraget relevant? Hvordan kan det æstetiske miljø og niveauet for selvhjulpenhed osv. blive højere?

Sprogindsatsen


Indsats

Tilpasning af indsats

Begrundelse
Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.

I løbet af det sidste år, har Det Lille Akvarie øvet sig i at anvende læseleg, som fast metode til alle børnene på skift, i mindre grupper. Der bliver leget med fokusord fra de bøger der bliver læst og den samme bog bliver læst flere gange. Medarbejderen er blevet glade for metoden og kan se at det er en styrke for udviklingen af et godt sprog, når der er en fælles vedvarende opmærksomhed.

Der bliver lavet sprogvurderinger på alle børn og der bliver arbejdet systematisk med handleplaner på de børn, hvor der er en bekymring eller særlig opmærksomhed på barnets sproglige udvikling.
Der er talepædagog tilknyttet flere børn, og der er stor tilfredshed med den konkrete vejlednings, som pædagogerne får af talepædagogen. Nogle børn har “fokuskort” med hjem. Det kan fx være kort med billeder af elementer fra hverdagen, som kan danne grundlag for dialog derhjemme.

Anbefaling
Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.

I det lille akvarie er afdelingerne indrettet med få rum i rummet. Det er ikke tydeligt, hvor børnene kan have højt aktivitetsniveau og hvor der samtidig er plads til fordybelse. Der kan med fordel arbejdes med, at der kommer mere fokus hvordan det fysiske læringsmiljø, kan være medskaber til et godt sprogunderstøttende miljø. Hvordan kan materialer, indretningen og udsmykning (fx plakater, billeder osv.) invitere til mere fordybelse, dialog og forskellige lege? Fx kan KIDS materialet være inspirerende til det videre arbejde. Jeg tilbyder min sparring, hvis institutionen ønsker det.

Forældresamarbejde


Indsats

Vedligeholdelse af indsats

Begrundelse
Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.

Forældresamarbejdet bliver prioriteret højt i Det Lille Akvarie. Der er en grundlæggende indstilling om at ”Vi når længst hvis der bliver lavet en fælles indsats”. I det at de to afdelinger er så små, er der stort kendskab mellem alle medarbejdere og alle børn og forældre.
Ved forskellige arrangementer fx arbejdslørdag, er der stor forældreopbakning og forældrene er generelt meget engagerede i deres barns børnehave.

Der bliver holdt mange møder, omkring de børn hvor der er særlige indsatser. På møderne bliver der lavet fælles indsatser, hvor både forældre og institutioner tager et fælles ansvar og samarbejder.

Forælderen der deltog i tilsynet, beskrev en stor tilfredshed med institutionen. Der er en åben og inviterende stemning og der er altid plads til den daglige dialog. Derudover beskrev forælderen, der har kendt institutionen igennem flere år, at ledelsen er synlige og tilgængelige, og generelt er opmærksomme på at have et højt informationsniveau. Dette skaber tryghed og inviterer til dialog mellem hjem og institution.

Anbefaling
Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.

Sammenhæng og overgange


Indsats

Vedligeholdelse af indsats

Begrundelse
Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.

Når børnene starter i Det Lille Akvarie, er der en særlig voksne, der tager sig særligt af forældrene og børnene i starten. Den første tid bliver planlagt sammen med forældrene efter deres og barnets behov.
Det sidste års tid i børnehaven, er børnene i storgruppe. Her er der fokus på mere strukturerede aktiviteter, lege og små opgaver. Derudover er der fokus på de kompetencer, som børnene får behov for når de starter på frit og i skole. Fx impulsregulering.

I Det Lille Akvarie, er der, det sidste år, blevet gjort en særlig indsats for at få etableret et godt samarbejde med Lergravsparkens skole. Fx kommer viceskolelederen og holder oplæg på et forældremøde til kommende skolebørns forældre.
Derudover er der også blevet etableret et godt samarbejde med Sundby Øster skole, da der er mange børn, der skal starte der. Det betyder at alle børn i år, har besøgt en skole og et fritidshjem.

Der bliver lavet grundige vidensoverdragelser på alle børn og der bliver gjort en ekstra indsats for at lave en god overdragelse på de børn, hvor der har været en særlig indsats.

Anbefaling
Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.

Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis


Indsats

Tilpasning af indsats

Begrundelse
Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.

På stuemøder bliver der udfyldt smittemodeller på kommende temaer og aktiviteter. Fx kan et tema være “Forår”. Temaerne kan udvikle sig undervejs, så der bliver plads til børnenes initiativer. I beskrivelserne bliver der, indimellem, sat individuelle mål for enkelte børn. I den efterfølgende refleksion, bliver der drøftet “hvad gik godt og hvad gik skidt?”

Husets afdelingsleder arbejder med metoden Marte Meo og der bliver derfor også filmet og reflekteret over praksis ud fra principperne i Marte Meo.

Hvis en rutine eller noget andet i praksis giver anledning til undring, bliver der anvendt observationer. Fx fra støttepædagogerne.

Der bliver udarbejdet TOPI og sprogvurderinger.

Anbefaling
Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.

I Den Nye Styrkede læreplan er der kommet et øget krav om at etablere en evalueringskultur. Her er forventningen at institutionen indsamler en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Refleksionerne over dokumentationen skal give anledning til justeringer eller ændringer af praksis. Jeg vil anbefale Det Lille Akvarie at alle medarbejde får erfaringer med denne form for refleksion og at det måske overvejes hvilke dokumentationsformer, der egner sig til hvad.

Evaluering af den pædagogiske læreplan


Skal evaluering afholdes i år?

Alsidig personlig udvikling

Social udvikling

Kommunikation og sprog

Krop, sanser og bevægelse

Natur, udeliv og science

Kultur, æstetik og fællesskab

Hvad har de to års indsatser givet anledning til af forandringer i jeres praksis?

Hvilke dokumentationsmetoder har i brugt?

Beskriv hvilken betydning har arbejdet med den pædagogiske læreplan haft for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

Hvordan har I inddraget forældrebestyrelsen og forældrerådet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner?

Hvordan arbejder I med den nye styrkede læreplan?


Opfølgning
Her noteres særlige forhold, aftaler eller lignende der er indgået med institutionen/enheden.


Afsluttet

Ja

Afslutningstidspunkt:

07-06-2019

Afsluttet af:

No presence informationhttp://institutionsweb.buf.kk.dk/_layouts/15/images/blank.gif?rev=23Anne Vilster