Pædagogisk læreplan
Publiceret den 17. maj 2019
Indholdsfortegnelse
  1. Læreplan

1. Læreplan

           

 

 

Pædagogisk læreplan

 

 

 

Børnehaven Det lille akvarie

 

 

 

 

 

 

 

                                Børnehaven Det lille akvarie

 

                                                       Afdeling Filips

                                                       Kastrupvej 57            

                                                       2300 København S

                                                       Tlf. 32553867

         

                                                       Afdeling Lodivej

                                                       Lodivej 7B

                                                       2300 København S

                                                       Tlf. 32591163

 

                                                       Mail: leder@detlilleakvarie.dk


 

Indholdsfortegnelse

 

Indledning/forord.. 3

Institutionens pædagogiske målsætning.. 3

Skabe pædagogiske miljøer som giver børn omsorg og tryghed.. 4

Marte Meo.. 4

Vi prioriterer. 6

Institutionens værdigrundlag.. 6

Overordnet målsætning for børn med særlige behov.. 7

Læringsbegreb.. 8

Dagligdagen i det lille akvarie.. 8

Aldersopdelte grupper. 9

Traditioner. 10

Børnemiljø.. 11

Alsidig personlig udvikling.. 12

Metode:. 13

Sociale kompetencer. 13

Metode:. 13

Sproglig udvikling.. 14

Metode:. 14

Krop og bevægelse.. 15

Metode:. 15

Naturen og naturfænomener. 15

Metode:. 16

Kulturelle udtryksformer og værdier. 16

Metode:. 16

Metodik, dokumentation og evaluering.. 16

 


 

Indledning/forord

 

Pr. 1.1.2013 fusionerede Sundkirkens Menighedsbørnehave med Filips Sogns Børnehave og blev til ”Det lille akvarie”. Vi er i alt 75 børn og 12 voksne fordelt i to afdelinger.

I det lille akvarie er der en leder og to afdelingsledere, én i hver afdeling.

Vi har to fysisk adskilte afdelinger, den ene med adresse på Lodivej med 40 børn, og den anden med adresse på Kastrupvej med 35 børn. Vi er en personalegruppe med et tæt samarbejde; vi afholder fælles personalemøder, personale dage, tager på kurser sammen, og vi hjælper hinanden i begge afdelinger ved sygdom og ferie.

Vi er en personalegruppe som har det sjovt og hyggeligt sammen, og som har lyst til at hjælpe hinanden når der er brug for det.

Den pædagogiske linje er ens i begge afdelinger, og det er vigtigt for os at alle føler sig trygge, og at børnehaven er et rart sted at være.

 

Institutionens pædagogiske målsætning

 

Børnehavens pædagogiske målsætning er, at fremme børnenes alsidige udvikling samt selvværd og trivsel, dette i et samarbejde mellem institution og forældre.

 

Sociale kompetencer: Barnet skal indgå i samspil og sociale relationer der fremmer:

  • Udviklingen af respekt og ansvarlighed for fællesskabet
  • Udvikling af empati (indfølingsevne)
  • Evnen til at etablere og vedligeholde venskaber
  • Accepten af forskellighed
  • Omsorg for hinanden, rummelighed og samarbejdsevne

Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at:

  • Lege sammen med andre børn som rummer andre værdier og normer end deres egne
  • Forstå etiske og moralske begreber (hvad jeg må og ikke må)
  • Vise respekt og god omgangs tone i fællesskabet
  • Forståelse for materielle værdier (vi passer ordentligt på tingene)

 

Skabe pædagogiske miljøer som giver børn omsorg og tryghed

 

  • Styrke børns venskaber og fællesskaber
  • Styrke udviklingen af empati
  • Styrke børns respekt for sig selv og hinanden/andre
  • Styrke børns psykiske udvikling
  • Styrke børns selvværd og selvtillid
  • Vi er voksne rollemodeller der er tydelige, synlige, nærværende og troværdige

 

Marte Meo

 

Vi arbejder med Marte Meo i børnehaven, og det er både en del af det pædagogiske i dagligdagen, men også med forløb hjemme i familien, hvis vi i samarbejde bliver enige om, at det kan gavne det enkelte barn.

Marte Meo er en videobaseret analysemetode, der anvender video med henblik på at forbedre samspillet mellem mennesker, dels gennem filmoptagelser af hverdagssituationer der analyseres, og dels gennem den video feedback der gives til de mennesker der har bedt om hjælp.

 

Marte Meo i praksis i børnehaven:
Vi benytter Marte Meo principperne som et redskab til, at udføre en anerkendende praksis. Vi mener at denne metode giver os de bedste muligheder for at danne gode relationer, og et udviklende samspil med børnene.

 

Marte Meo principperne:
At se børnenes initiativer – barnet foretager sig en masse i løbet af en dag, og dette kaldes at barnet tager initiativer. Der findes 3 typer initiativer – verbale initiativer, handle initiativer og følelsesmæssige initiativer. Vi arbejder med, at se børnenes initiativer, og sætte ord på dem. Vi ønsker børnene skal føle sig set og forstået. Dette støtter barnets selvværd, sproglige kompetencer og giver os voksne en forståelse af, hvad der optager barnet og hvilke kompetencer barnet besidder.

Se og bekræfte barnet (positiv bekræftelse) – når barnet har gjort noget som vi gerne vil have det til, så er det vigtigt at vi positiv bekræfter barnet. Det vil sige at give barnet en anerkendelse/ros for det det har gjort. Anerkendelsen i sin enkelthed går ud på kort og i en positiv tone, at sætte ord på hvad barnet har gjort. Fx. Du tog lige din kop, eller så fik du dine sko på.
Derved får barnet en fornemmelse af at have gjort noget godt, og det får et erfaringsgrundlag for positiv handlinger/initiativer. Bekræftelsen hjælper også barnet til at afslutte en handling. Det opbygger selvværd og spreder glæde.

Sæt ord på børnenes (benævne barnets initiativer) og (benævne egne initiativer) – ved at sætte ord på dine egne initiativer (benævne), gør du barnets hverdag forudsigelig. Fx. jeg rejser mig lige og henter en kop.

Vi fortæller børnene hvad vi gør nu (benævner egne initiativer), forbereder dem på hvad der skal ske om lidt og hjælper dem med at afslutte det vi er i gang med. Dette giver børnene en forståelse af hverdagen, og giver dem mulighed for at være aktive deltagere. Vi mener at børn lærer sproget, ved at få sat ord på verden omkring dem og deres egne initiativer. Det er med til at give dem selvforståelse, ord for omverden samt empati for andre.

Turtagning – børn er styret af egne behov og lyster. Det er en vigtig social kompetence, at lære at kunne udskyde egne behov og indgå i det sociale fællesskab.
Derfor øver vi at tage tur/at skiftes. Det vil i praksis betyde at vi øver os i at lytte mens vores kammerater taler, vi står i kø, tager tur når vi skal vaske hænder, øver at dele tingene, og ved turtagninger i gruppen styrkes børnenes koncentrationsevne samt nærvær og demokratiske spilleregler.

 

Positivledelse:
Positiv ledelse er måden hvorpå den voksne organiserer samspillet, så opgaver bliver udført udviklingsstøttende og konstruktivt. Selvom vi arbejder med at se og følge barnets initiativer, er vi meget bevidste om at det er os voksne, som har ansvaret for samspillet med børnene og at skabe en udviklende hverdag. Derfor arbejder vi ud fra en tydelig struktur, vi guider børnene og giver dem handleanvisninger (hvad må barnet gerne), fremfor at korrigere dem (sige nej) og sørger for en god stemning.

 

Vi prioriterer

 

  • En overskuelig og struktureret hverdag med dagligdagsrutiner (rundkreds, læsning, sange, dagens gang osv.)
  • Børnenes rum til leg og fordybelse
  • Fysiske lege og aktiviteter - både fri leg, samt voksenstyrede pædagogiske aktiviteter
  • Traditioner, grupper samt årstidsbestemte traditioner.

 

Målet opnås ved sociale relationer og aktiviteter som stimulerer og motiverer barnet fysisk samt psykisk.

Vi udvikler barnets nysgerrighed, selvstændighed, solidaritet, og sociale bevidsthed.

Formålet er at give barnet en bevidsthed om, hvor og hvad det enkelte barns værdier er, såvel individuelt som i fællesskabet.

Dette mål vil være med til at klæde barnet på til at begå sig nuanceret i sociale sammenhænge.

 

 

Institutionens værdigrundlag

 

Vi viser og stiller som krav, ved at det sociale og demokratiske fællesskab, er en vigtig del af vores værdigrundlag. Ved at få en forståelse for denne værdi, udvikles der tolerance for forskellighed, respekt og omsorg for hinanden.

Vi er en kultur, hvor vi skaber tryghed og forudsigelighed for børnene. Vi inddrager dem i dagligdagens gøremål, og stiller børnerelevante krav. Dette gør vi ved at være tydelige voksne, der viser tydelige grænser og sætter rammer for en god hverdag.

Vi er en kultur med nærværende, tydelige, empatiske og humørfulde voksne, der har en anerkendende tilgang.

 

Vi har en kultur hvor børnene skal kunne føle tryghed, velvære og hvor de kan knytte venskaber, samt trygge relationer

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn.

For børn med udfordringer og særlige behov laver vi i samarbejde med barnets forældre, en handlingsplan og inddrager det tværfaglige team, hvis dette menes at kunne bidrage til udvikling.

Vi tager os altid tid til en snak med forældrene, hvis der er behov for dette.

Forældrene skal opleve og mærke at vi gør en forskel, de kan være trygge ved os og vi vægter gensidig tillid højt.

Vi forventer forældrene forholder sig positivt til vores kultur, og respekterer husets pædagogik, normer og værdier. Vi forventer forældrene deltager og forholder sig kritisk til vores dagligdag og spørger til vores virke, samt at de henvender sig ved undren eller problemstillinger der skal løses.

Vi forventer at børnene møder op udhvilede og klar til en ny dag i børnehaven, og at de kan indgå i dagligdagen og trives.

 

Overordnet målsætning for børn med særlige behov

 

Alle børn er særlige og har særlige behov, men vi har også børn med udfordringer. Der er børn som har det bedst i mindre grupper og bliver derfor henvist til os, da Det lille akvarie er en lille institution, med fast daglig struktur, rummelighed og høj faglighed. I forbindelse med nogle af disse børn, kan der være tilknyttet støttepædagog fra den tværfaglige support, som har til hensigt at sørge for at det pædagogiske personale får sparring, samt for at understøtte den pædagogiske tilgang, og medvirke til nye pædagogiske tiltag. Det er vores mål at give barnet mulighed for at deltage i de samme aktiviteter som alle andre, med de hensyn der er nødvendige for det enkelte barn, samt at de får samme oplevelser som de øvrige børn, men under de vilkår det enkelte barn har brug for. Vi mener som, udgangspunkt at alle børn kan og skal have lov til at være med, samt opleve sig vigtig i det store fællesskab.

Københavns Kommune formulerede i 2010 i deres Inklusionspolitik følgende definition:

Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er, at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling.

(Kilde Københavns kommunes inklusions guide)

 

Læringsbegreb

Læring ifølge Knud Illeris og Stig Brostrøm[1]

”Enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring”.

Og en lidt mere børnehavevenlig udgave af Stig Brostrøm:

”Læring sker, når børn er aktive, undersøgende, leger og er virksomme sammen med andre. Det er med andre ord ikke et indlæringsbegreb, der er på færde.”

 

Vi mener, at læring er, når man tilegner sig noget nyt, man ikke kunne tidligere, i samspil med andre.

 

I børnehaven lærer børnene nyt, når der er trygge og har lyst til at begive sig ud i nye oplevelser og udfordringer. Det sker i samspil med nærværende, engagerede og guidende voksne, som er klar på hvad det enkelte barn kan og har brug for, samt at den voksne griber børnenes initiativer, og derved får skabt et udviklende miljø, hvor det er rart og trygt at være.

 

Dagligdagen i det lille akvarie

 

Når børnene møder ind om morgenen, sørger de voksne sørger for hyggelige rammer og at her er roligt, samt for små rum til børnenes leg. Der tilbydes forskellige aktiviteter, fx. puslespil, tegne eller modellervoks.

De voksne sørger for at anvise hvilke aktiviteter der er til rådighed.

Når alle er mødt ind kl. 09.30, er det tid til ”rundkreds” som er en højt prioriteret aktivitet, og som vi har meget fokus på i forhold til at alle børn bliver set og deltager på det plan det enkelte barn kan. Efter rundkreds kan der være en planlagt pædagogisk aktivitet, f.eks. en tur ud af huset, dialogisk læsning eller leg på legepladsen.

Det kan også være gruppe dag som vi har to dage om ugen fra slut september frem til slut november, og igen fra slut januar frem til slut marts. Disse dage mødes man i grupperne kl 09.30.

Obs det er meget vigtigt at jeres barn er mødt ind senest kl. 09.20, da vi meget gerne vil holde rundkreds i fred og ro, og det samme gælder om eftermiddagen når vi spiser eftermiddags mad kl. 14.00-14.30. I forældre er dog velkomne til at sidde i garderoben til efter rundkreds, eller til vi er færdige med eftermiddagsmaden.

Kl. 11 er det tid til frokost, som i børnehaven er børnenes medbragte madpakker. Der er fokus på nærvær og fælles opmærksomhed, så alle børn og her bliver set og inddraget.

Kl. 12 er det tid til for de yngste børn som har brug for at hvile, at få sig en lur i vores soverum. De andre børn går på legepladsen og får bevæget kroppen og vi er ude i al slags vejr, på alle årstider.

Kl. 14.00 spiser vi eftermiddagsmad på stuerne, når det er forår og sommer kan det også foregå på legepladsen. Til eftermiddagsmad læses der en bog eller høres en lydbog.

Efter eftermiddagsmad er det tid til fri leg på tværs af stuerne indtil børnene hentes, og vi siger tak for i dag.

 

Aldersopdelte grupper

 

Grupperne hedder Minigruppen, Mellemgruppen samt Storegruppen.

To dage om ugen arbejder vi i aldersopdelte grupper; fra slut januar frem til skolestart, samt igen fra slut september til slut november.

Der tages hensyn til det enkelte barns udviklingsniveau, og der arbejdes med relationer på tværs af stuerne, hvor børnene får nye og betydningsfulde venskaber. I grupperne er der tilknyttet voksne, som har gruppen gennem hele forløbet.

 

Minigruppen (de yngste børn i børnehaven):

I Minigruppen er det primære formål, at børnene får skabt nogle gode relationer, nye venskaber på tværs af stuerne og lærer at indgå i små planlagte pædagogiske lege, at blive selvhjulpne og øve sig i at tage tøj på og af, samt at få det på plads i garderoben. Aktiviteter kan f.eks. være fokus på rytmik eller Fri for Mobberi, herunder bamseven som alle i børnehaven har i deres skuffe.

Der har også været fokus på trafik og hvordan man går på tur i børnehaven, og så har der været planlagt små ture i nærmiljøet.

 

Mellem gruppen (de mellemste børn):

I Mellemgruppen har fokus også været at få skabt gode relationer, og samtidig at kunne indgå i lidt længere planlagte pædagogiske aktiviteter. F.eks. har der været fokus på kroppen, sundt og usundt, at turde stå frem i en forsamling, samt riddertema (hvor der har været forskellige ture til park hvor der er blevet kæmpet med ridder sværd som børnene selv har lavet, samt et besøg på Nationalmuseet hvor der var ridderudstilling).

Det kan også være et kreativt tema der arbejdes med, og som ender ud i fernisering.

 

Storegruppen (de kommende skolestartere):

I Storegruppen er det også fællesskabet der er i fokus, men samtidig skrues der også op for kravene, dog altid afstemt til det enkelte barn. F.eks. har der været arbejdet med fokusord, som er sprogudviklende ord som børnene prøver af på flere forskellige måder og i forskellige sammenhænge.

Der arbejdes med dialogisk læsning, blyantsgreb, klippe med en saks, øve og skrive eget navn samt at være selvhjulpne. Vi arbejder også med små opgaver som indeholder tal og bogstaver, men afstemt til det enkelte barn. Vi forholder os til årstiden og laver også opgaver/projekter som indeholder natur elementer af forskellig slags. F.eks. klipper vi efterårsblade og hænger op eller græskar som vi pynter med til halloween.

Vi øver også Lucia, som børnene optræder med til børnehavens julefest.

 

 

Traditioner

 

I børnehaven Det lille akvarie, har vi mange traditioner:

Fastelavnsfest som altid holdes i børnehaven fredagen før fastelavnsmandag.

Påske hvor der påskehygges med børnene.

Sommerfest som vi afholder hvert år i hver afdeling. Det er en fest, vi holder i samarbejde med forældrene. Her kan være forskellige aktiviteter, eller måske en lille optræden, og vi slutter af med at spise sammen.

Jubilæumsfest som afholdes hver 5. år – fælles fest/sommerfest hvor der er mulighed for at være samlet og lave nogle sjove aktiviteter.

De sidste år har vi også haft fokus på ”Bag for en sag” som er en god måde at gøre noget godt for nogle andre på, i fællesskabet mellem børnehave og forældre. De sidste år er pengene gået til Børnetelefonen, og samtidig er det et rigtig hyggeligt arrangement, hvor i forældre bidrager med en lille kage (hvis i har lyst og tid) som vi så sælger og hvor børnehaven giver kaffe.

I julemåneden tager vi på en fælles teatertur til Ishøj teater. Her bliver vi hentet i bus og er afsted det meste af dagen.

Vi holder også julehygge med forældre og børn i hver afdeling. Her laves der julepynt, vi serverer æbleskiver, gløgg og saftevand, der er Luciaoptog og besøg af selveste Julemanden (julehyggen starter altid 15.30, dog er noget der oplyses om i meget god tid, så i har mulighed for at planlægge).

Der kommer en december plan for hele måneden, så i kan følge med i hvad der foregår.

I påsken er der fællesåbent i Filips afdeling og i sommer perioden uge (28,29,30) er begge afdelinger samlet på Lodivej, men vi kan også i vinter- og efterårsferie finde på at slå os sammen i den ene afdeling, hvis det viser sig at der ikke er mange børn. Der vil dog altid være kendte voksne fra begge afdelinger.

I foråret har vi hvert år en fælles idrætsdag, hvor vi dyster i mange forskellige discipliner.

Der vi i løbet af februar måned blive udleveret en sommerferie/fridagsseddel som skal afleveres udfyldt, da personalet har krav på at få udmeldt ferie 3 mdr. før den afholdes. I årets første nyhedsbrev, vil i få feriesedlerne udleveret (første kvartal).

 

Der tilbydes hvert år i oktober måned, forældresamtaler til alle børn. Det er altid en rar snak om jeres barns udvikling og trivsel, men er der behov for en snak eller samtale udover, kan dette altid lade sig gøre.

 

 

Børnemiljø

 

Den 1.juli 2006 vedtog regeringen at indføre en børnemiljølov. Formålet er at bidrage til, at børn i dagtilbud har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. Loven blev fuldt implementeret i 2009.

Loven indeholder krav til dagtilbuddet om at udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, som skal revideres minimum hvert tredje år, og som skal offentliggøres. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og medarbejderne i institutionen samt forældrebestyrelse skal ligeledes involveres i arbejdet omkring børnemiljøet. Hvis noget opleves som problematisk i børnemiljøet, skal der udarbejdes en handleplan for, hvordan vi vil løse de eventuelle problemstillinger.

I 2011 blev Dagtilbudsloven ændret, så børnemiljøperspektivet fremover skal samskrives med de pædagogiske lærerplaner. Det betyder at personalet, i fællesskab med børnene, skal vurdere børnehavens børnemiljø, som opdeles i 3 underpunkter: Det fysiske børnemiljø, det psykiske børnemiljø og det æstetiske børnemiljø.

Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer, sundhed, pladsforhold, faciliteter, materialevalg, inventar, indeklima og sikkerhedsmæssige forhold.

Det psykiske børnemiljø handler om hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskab, venskaber, tryghed, tillid, medbestemmelse og udfordringer til en positiv hverdag,

Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan indretningen påvirker børnene i dagligdagen – dvs. det samspil, der er mellem omgivelserne og børnenes udfoldelsesmuligheder. Dette har betydning for, om børnene oplever institutionen som et rart sted at være, om de inspireres, og om de får lyst og mod til at udfolde sig.

I børnehaven benytter vi til børnemiljøvurdering på et skema[2].

 

 

Alsidig personlig udvikling

 

Vores mål er at barnet skal have betydningsfulde, sociale og kulturelle erfaringer. Der skal gives plads til at det enkelte barn tager initiativ som en selvstændig, stærk og alsidig person. Barnet skal kunne udfolde sig, have mulighed for at skabe projekter og forfølge ideer, hvor det anerkendes for sin indsats og får styrket sit selvværd. Barnet skal ses som en helhed, og skal forstås og støttes ud fra alle udviklingsområder.

Det er vores mål at tage udgangspunkt i det enkelte barn og give plads til forskellighed. Alsidig personlig udvikling er en vigtig del af barnets selv, og er noget der arbejdes med altid.

 

Metode:

Vi lære barnet at bruge sin krop motorisk, både grovmotorisk samt finmotorisk. Barnet skal lære at blive selvhjulpen, så det på sigt bliver et selvstændigt individ. Derfor tager vi udgangspunkt i det enkelte barns udviklingsniveau, og guider barnet til at prøve sig selv af. Når vi inddrager børnene i dagligdagen, får de medindflydelse på deres hverdag og mulighed for at sige til og fra. Barnet skal lære at håndtere sine konflikter på en hensigtsmæssig måde og det gøres ved at guide og sætte ord på børnenes følelser og initiativer.

 

Sociale kompetencer

 

Barnet skal respekteres som et enkelt individ, men også som en del af et fællesskab. Barnet skal anerkendes og have mulighed for at udvikle nære relationer til andre mennesker. Det skal have lov til at udtrykke følelser og behov, og samtidig lære at forstå andre. Vi vil lære barnet at videreudvikle sin selvtillid og det skal kunne mærke sig selv, så barnet senere i livet bliver i stand til at modstå forhindringer. Barnet skal lære at være åbnet, tolerant og respektfuldt. I børnehavealderen foregår en stor og væsentlig del af barnets sociale udvikling. I takt med barnets alder og udvikling, skal barnet lære at indgå i sociale relationer med sine omgivelser, i form af andre børn og voksne. Barnet skal under denne udvikling tilegne sig sociale kompetencer, der gør det muligt at tilpasse sig en gruppe, samt bevare sin egen individualitet og integritet.

I det daglige støtter vi børnene i deres sociale relationer.

 

 

Metode:

I dagligdagen arbejder vi målrettet med børnenes sociale kompetencer. Vi sætter venskaber meget højt, og bruger Fri for Mobberi (se evt. Mary fondens hjemmeside, hvor der også er en forældre del) og vi holder børnemøder hver mandag i begge afdelinger, hvor der f.eks. arbejdes med børnemassage.

Vi snakker f.eks. i rundkredsen om, hvordan man er en god kammerat. Barnet inddrages til at være aktiv deltager i fællesskabet, og lærer derved at samarbejde med andre og deltage i demokratiske beslutningsprocesser.

Barnet skal færdes i et inspirerende miljø, hvor legetøj og diverse andre remedier, er inden for barnets rækkevidde. Samtidig skal det færdes i et trygt miljø af nærværende og troværdige voksne, der fungerer som guider og vejledere, og er rollemodel for barnet.

Gennem deltagelse i daglige gøremål i børnehaven styrkes og udvikles barnets selvhjulpenhed og selvstændighed samt selvtillid.

Det er vigtigt at barnet oplever kontinuitet og gennemskuelighed i hverdagen. Derfor har vi en forholdsvis fast struktureret dagligdag i børnehaven, hvilket vi mener skaber tryghed og overblik for barnet.

 

Sproglig udvikling

 

At arbejde differentieret med den sproglige udvikling for at være fokuseret på det enkelte barn, og sikre plads til forskellighed på det sproglige felt.

 

Metode:

Vi skaber base for udvikling af sproget, så den naturlige interesse fanges og støtter op om dialogen mellem barn og voksen. Vi stimulerer barnets sprog ved at anvende det aktivt og nuanceret i alle hverdagssituationer. 

Vi lærer barnet et acceptabelt sprogbrug, samt at barnet skal kunne give udtryk for meninger og følelser. Vi lærer barnet sproglige færdigheder så det kan løse problemer og konflikter. Vi arbejder bevidst i Storegruppen med bogstaver, tegn, tal og symboler. Vi forholder os aktivt lyttende til barnets tale, mimik og kropssprog og giver gode forklaringer på børnenes spørgsmål.

Vi benytter også dialogisk læsning i små grupper i begge afdelinger, som er med til at skabe nærvær i små grupper, skabe rum for dialog og turtagning hos både stille og mere aktive børn.

Der er i begge afdelinger en sprogansvarlig pædagog, som sprogvurderer de børn som menes at have gavn af dette. Dette vil altid blive gjort i samarbejde med jer forældre. Der er et tæt samarbejde med det tværfaglige team som består af psykolog, tale/høre pædagog, pædagogisk konsulent, støttepædagoger, samt ressourceteam.

I forhold til sprogarbejdet bruges TRAS skemaer.

 

Krop og bevægelse

 

Målet er at styrke barnets fysiske sundhed, ved at sætte fokus på bevægelse og motoriske færdigheder, ernæring og hygiejne, hvilket giver de bedste muligheder for at udvikle sig.

 

Metode:

Vi giver barnet mulighed for at blive udfordret i forskellige bevægelsesmiljøer, f.eks. naturen på legepladsen i de skiftende årstider. Vi giver barnet mulighed for at opleve glæde og forståelse for kroppen ved at være i bevægelse og samtidig udnytte sanserne når omverdenen udforskes. Vi har vores fælles OL i Det lille akvarie, som vi alle øver os på, op til selve OL dagen. Dette foregår altid afstemt til det enkelte barns niveau.  Personalet har en fælles holdning til den mad der medbringes eller tilberedes i institutionen, og forældrene bliver gjort bekendt med vores kostpolitik. Målet med kostpolitikken er at barnet spiser sundt og tillægger sig sunde kostvaner.

Krop og bevægelse hører sammen med sund mad og hygiejne. 

I samararbejde med bestyrelsen har vi lavet en kostpolitik som kan læses på opslagstavlen i børnehaven. Dette gør vi løbende, og hvert andet år bliver der besluttet omkring madordning i institutionen også.

 

Vi er ikke en 0 sukker institution, da vi ønsker at børnene får et naturligt forhold til sukker.

 

Naturen og naturfænomener

 

Vores mål er at give barnet en interesse for naturen, og skabe respekt og ansvarlighed overfor naturen og miljøet.

 

Metode:

Vi giver barnet forskellige erfaringer med naturen, naturfænomener, miljø og økologi der giver basis for at forstå den. Bl.a har vi i foråret en plante dag hvor vi sammen med børnene, planter vores kummer og krukker til med blomster/planter de har medbragt hjemmefra. Børnene er med til at passe og vande blomster/planter sæsonen igennem.

Vi sår og planter vores egne tomater og ærter, og høster og smager når det er klar. Vi tilbyder barnet oplevelser i forskelligt vejr, landskaber og årstider der giver barnet mulighed for at styrke alle sanser og dets motoriske udfoldelse. Ved at tage barnet med ud i naturen, vil det lære at forstå sammenhænge som f.eks. modsætninger, talmængder og rækkefølger.

Ligeledes er der mulighed for at hente indtryk om dyr planter og materialer.

 

Kulturelle udtryksformer og værdier

 

Vores mål er at give barnet mulighed for at afprøve sig selv, i mødet med forskellige kulturelle udtryksformer.

 

Metode:

Vi tilbyder viden og erfaringer om kultur, kulturhistorie, kunstneriske tilbud og traditioner. Vi lader barnet udfolde sig igennem oplevelser i mødet med voksne, der kan formidle dette. Dette sætter gang i barnets udtryksformer, og de bliver inspireret til selv at lege, omforme og eksperimentere, samt giver dem en fornemmelse for forskellighed og respekt for andre kulturer.

 

Metodik, dokumentation og evaluering

 

Der udfyldes TRAS skema på alle børn, da dette giver et godt indblik i det enkelte barns trivsel og udvikling, samt hvor vi kan understøtte individuelt hos det enkelte barn for fremadrettet udvikling.

I det daglige pædagogiske arbejde benytter vi SMITTE modellen som står for (Sammenhæng, Mål, Inklusion, Tegn, Tiltag, Evaluering) samt læreplansskemaer som også bruges som dokumentation. Der udfyldes læreplansskemaer både når der planlægges gruppeaktiviteter, og når der ikke er grupper. Det er altså et arbejdsredskab for personalet, som hjælper os med at holde fokus på det pædagogiske. Det er også et redskab som efterfølgende giver refleksion og til slut evaluering på det givne projekt/aktivitet.

 

Der udfyldes skemaer som er lovpligtige fra forvaltningen omkring tidlig indsats.

 

Ved skole start udfyldes overleveringsskemaer, som forældrene altid inddrages i, inden de overleveres.

 

Ved de årlige forældre samtaler i oktober, vil i forældre få indblik i diverse skemaer omkring jeres barn.

 

Alle børn har ”barnets børnehavemappe” som indeholder dokumentation over den udvikling der har været fra start til slut, f.eks. tegneudvikling, fotodokumentation samt billeder af diverse ture og aktiviteter.

 

Der dokumenteres dagligt i vores dagbøger, både i form af billeder og beskrivelse.

 

Evaluering foregår ofte til stuemøde eller på vores personalemøder.

 

Evaluering af 2015

 

2015/16 har været nogle rigtige gode år. Vi er blevet én personale gruppe i hele Det lille akvarie, så selvom vi er fysisk adskilte, er vi i løbet af 2015 blevet ”kørt” sammen på det pædagogisk faglige plan.

Også når det gælder om at hjælpe hinanden i begge afdelinger, er der altid en god stemning.

Vi har gennem 2015 indført Marte Meo som pædagogisk arbejdsmetode, hvilket også har været udviklende på flere plan, både i vores daglige tilgang til børn og forældre, men også i den måde vi ser vores samarbejde på.



[1] Forskning om læring 2010 www.bupl.dk

[2] Skema til børnemiljø vurdering hentes hos Udviklingsforum.